Amager 17-04-2016

Mariager Fjord 2016

Årlig samling i den hæderkronede fiskeklub Korkproppen 9/10-04-2016 ved Hobro.

Vi ankom til vores ”hytte” fredag aften og måtte jo konstatere at vores Oversøiske Tour Manager havde gjort et super arbejde med anskaffelse af ”hytte” da det det viste sig at være et toplækkert sommerhus placeret midt i en slugt, i et helt fantastisk istidslandskab, med udsigt ud over fjorden, top nice! efter en lille forfriskning gik vi til bords, hvor endnu en overraskelse ventede, vores Oversøiske Tour Manager havde simpelthen kreeret en stor gryde velsmagende Ungarsks Gullasch til alles store tilfredshed.

Vanen tro blev der diskuteret livligt hen over bordet, både under og efter middagen, der skulle følges op på alles nuværende situation, såvel arbejde som privat, og ikke mindst alles respektive skavanker, da vi jo efterhånden er ved at være en anelse grå i toppen (de af os der har en top  ) samt diverse forbrug af medikamenter mod dit og dat, selvfølgelig nåede vi jo også et punkt hvor der skulle diskuteres fiskestrategi for den kommende dags ”Fight Club” og der skal ikke herske nogen tvivl, vi alle bar på en vision og havde en vilje der skulle tilsikre os at vi ville stå ved Fjordens Brink næste morgen kl 05.30 så derfor havde vores Oversøiske Tour Manager da også sat sin alarm til kl 05.00 problemet var så bare at Kasseren af uransaglige årsager valgte at snuppe vores Oversøiske Tour Managers telefon med i seng, hvorfor der gik en del kludder i den ellers nøje planlagte morgen.

En anelse senere end vi havde budgetteret med, endte vi alligevel med at stå op til et veldækket morgenbord, det viste sig ganske enkelt at vores On Tour Special Event Manager var stået en smule tidligere op end os andre og havde brugt tiden fornuftigt, efter endt bespisning drog vi alle (på nær Kasseren, da han åbenbart ikke havde sovet helt færdigt endnu) ned mod fjorden hvor der skulle prøves kræfter med et par saftige ørreder eller noget, desværre endte formiddagen fangstløs så vi vendte tomhændede hjem til basen, hvor Kasseren endelig også mente at være færdig med at sove.

Vi gik alle i gang med forberedelserne til en af de helt store tilbagevende begivenheder i klubben (når ellers Formanden husker at medbringe dem) Bakskul, en dejlig spise når den lige har været en tur over grillen og så på et stykke friskt, lækkert, velsmurt stykke rugbrød og selvfølgelig dertil en lille forfriskning, imens vi andre havde forberedt middagen havde vores Oversøiske Tour Manager stille og roligt kastet et par liner ud i en lille sø der lå meget tæt på sommerhuset, så da vi gik og ryddede af bordet efter frokosten var der pludselig livlig aktivitet på søen, og vores Oversøiske Tour Manager kastede hvad han havde i hænderne og sprang afsted i let løb, og nåede da også lige akkurat at få fat på stangen inden den var forsvundet i søens mørke vand, og så begyndte fighten, det var en smuk fisk, og den ville ikke fanges, op til flere gange sprang den helt ud af vandet, og frygten for at miste fisken var tydelig at se på vores Oversøiske Tour Manager, men efter noget tid og med Formandens hjælp ved nettet, lykkedes det endeligt at få krabaten op på landjorden, det var en meget flot fangst, dog fik vores Oversøiske Tour Manager en lille reprimande for at fiske i uautoriseret farvand.

Efter endt fyldning af maven, og en sindsoprivende oplevelse ved at se en ægte fight, var der stor enighed om at vi nok burde tage os et lille hvil, således at vi ville være bedre i stand til at fighte fisken senere på dagen, dog mente vores Oversøiske Tour Manager ikke at det var noget han havde brug for (hvilket han dog fik senere) men anyways, så drog han afsted på fjorden og vi øvrige snuppede en lille lur, der dog blev afbrudt da vores Oversøiske Tour Manager kom larmende tilbage til hytten med endnu en fisk, som han havde taget i samme sø som den første, nu var tonen ikke helt så blid længere, der blev endog talt om eksklusion, da han jo gentagne gange havde fisket ”ulovligt” dog blev det ved advarslen og alle enedes om at drage ud på fjorden i båd, og prøve lykken der, undertegnede blev dog i hytten, da jeg havde køkkentjansen og skulle forberede et lille måltid til den forestående Generalforsamling.

Da de trætte, udmattede fiskere hjemvendte til hytten, kunne det konstateres at de intet havde fanget på deres togt, men efter en lille forfriskning kunne vi alle sætte os til bords til endnu et beskedent måltid og et enkelt glas vino, for derefter at gå direkte til Kasseren, der som altid var velforberedt og vanen tro leverede en meget fin beretning, som alle godtog uden bemærkninger, derefter var det Formandens tur, til dennes tale til klubben og Formanden kunne jo så konstatere at vi så småt er ved at blive nogle gnavne gamle mænd, med diverse små fysiske skavanker, og hang til god mad med efterfølgende hvile, hvilket der for så vidt ikke var noget galt i, dog mente han at vi så lige så godt kunne vedstå os denne forandring i klubben, hvorfor vi alle da også enedes om være mere opmærksomme på de kommende tures fysiske strabadser, således at ingen ville lide overlast, efterfølgende var der traditionen tro og under stor festivitas og ståhej, kåring af årets Storfanger og årets Undermåler, det viste sig så bare at det var en og samme person, så stort tillykke til vores Oversøiske Tour Manager, efterfølgende udløste det en del diskussion omkring genindførsel  pokaler til Storfanger og Undermåler.

Man vedtog at næste års togt vil foregå i et mere fangstfyldt farvand, et farvand der vækker fine minder om en fin fight og en ægte Storfanger, det blev nemlig vedtaget at vi snupper en forlænget weekend ved Klintholm på Møn fra d.30-03 til d.02-04 2017

Yderligere blev det vedtaget at turen 2018 skulle foregå ved Donau Deltaet i Rumænien, hvorfor vores On Tour Special Event Manager virkelig kommer på en opgave, da forventningerne til denne event er hysterisk høje.

Afslutningen på dette års tur, blev at vi tog en tur ud på fjorden hvor det jo bare kunne konstateres at det er rent balsam for sjælen, at sidde i en lille båd der gynger og roligt glide forbi det ene fantastiske natursyn efter det andet, og selvfølgelig skulle Storfangeren da lige sætte trumf på og lande endnu en bette fisk.

Tak for denne gang, glæder mig til næste samling

Ciccolini

22-04-2014

Laksefiskeri ved Møn

Dette er ikke ”bare” et referat fra en tilfældig fisketur i den sagnomspundne fiskeklub, korkproppen, men en beretning om en hændelse så stor og så voldsom, at den aldrig er set mage i hele klubbens historie.

Beretningen tager sin start onsdag aften da alle er vel ankommet til Klintholm Havn, skuffelsen er stor, da det viser sig at det måltid som vi alle havde set frem til, var en ”selvhenter” hos den lokale pizza pusher, men skuffelsen bliver dog endnu større, da vi i løbet af aftenen bliver bekendte med den barske sandhed, da det går op for os at der er begået en helligbrøde mod klubbens stolte traditioner, det viser sig at Formanden igen har ”undladt” at medbringe vores elskede bakskuld, helt klart en sag for disciplinærudvalget.

Torsdag bruges på at samle kræfter, og få styr på diverse taktikker, samt få smagt på de medbragte ”druer”

Manden og fisken, fisken og manden, havet mod mennesket, fredag morgen, himmel og hav står i et da vi stævner ud fra havnen, og kun takket være skippers fænomenale søkundskaber, lykkedes det at kæmpe os igennem elementernes rasen, og nå ud til fiskepladsen, hvor rygterne vil vide at den store fisk bor, og ganske rigtigt, efter nogle timers fiskeri får vi en melding om at man på nabobåden har landet en kæmpe krabat på lidt over 3 kg.

Den oplysning behagede ikke skipper, så vi gik i tænkebox og ændrede kurs og taktik, vi nærstuderede dybderne og enedes om at forsøge vores fangsttaktik så tæt på bunden som muligt, og vi havde dårligt fastsat dybdeloddet da det første hug indtraf med en voldsom kraft, vi begyndte at trække de stænger, der ikke var i brug, op af vandet, da det andet hug kom, pludselig stod vi der, begge mand, med noget stort på linen, skude måtte være skude, nu handlede det om kampen, fighten med fisken, mand mod fisk stod vi nu der og kæmpede, hver især med en bange anelse, da vi ikke var i tvivl om at vi havde fat i noget stort, men ingen fornemmelse af hvor stort.

Efter en rum tids kamp, hvor vi drev hvileløst rundt på det åbne hav, lykkedes det endelig skipper at få ”hans” fisk tæt op mod båden, men måske var han for ivrig, måske ville fisken bare ikke, den slog i hvert fald blot et enkelt slag med halen, kappede linen og søgte mod bunden.

Så var vi pludseligt to mand mod ”min” fisk, båden havde voldsom slagside, da jeg forsigtigt og med list fik kæmpet fisken tættere mod overfladen, min forbløffelse var stor, da jeg endelig fik et glimt af fisken, aldrig havde jeg set noget lignende, bæstet kom tættere på båden og stirrede mig direkte i øjnene, før den slog et slag med halen og sprang helt ud vandet, for derefter, så let som ingen ting, af gå mod bunden, jeg gav den alt det line den ville have, det var en stærk fisk, bremsen på hjulet kunne dårligt holde den, men endelig slappede den lidt af og kampen startede forfra med at få den forsigtigt mod overfladen.

Da fisken efterhånden var blevet træt af hele tiden at stikke af når den nærmede sig båden, lykkedes det mig at få den helt ind til båden, vores bekymring gik dog på om der var plads i båden til kæmpen der lå derude i vandet, pludselig tog skipper en beslutning og resolut greb han bådshagen og huggede den, med voldsom kraft ind i dyret, og i samme bevægelse trak han den indenbords, jeg stod som lammet, da skipper kastede sig over dyret og smadrede det sidste liv ud af det med nogle hårde slag mod dyrets pande, sikken et syn, båden, skipper og undertegnede var smurt ind i dyrets blod.

Efter den oplevelse måtte vi lige side et øjeblik og samle kræfter, inden vi atter stævnede mod land, udmattede men stolte.

Da vi var vel i havn, viste det sig at det vi havde fanget var en kæmpelaks på hele 9,8 kg. den største fisk der nogensinde var fanget i Korproppens historie.

Aftenens festbanket, var et glædesmåltid og Formandens beretning indeholdt da også en lille passage om fangsten, og han havde, som de øvrige, svært ved at skjule sin misundelse.

Formandens beretning var, vanen tro en opsang til klubbens medlemmer om opstramning, og denne gang en meget håndgribelig en af slagsen, nemlig et krav om at vende tilbage til de tider hvor vi selv udfoldede vores kulinariske evner til bespisning af klubben, formanden lovede også at vi aldrig ville stå i en situation hvor vi igen ingen bakskuld havde med til turen, formanden sluttede sin beretning, men ikke med samme festivitas og fejring af storfanger, som ellers er normalt, dette tilskriver jeg misundelsen og smerten ved ikke selv at bære klubrekorden for største fisk fanget i klubbens 15 årige historie, hvilket jo også er lidt af en bedrift.

Fra kasserens side fik vi den glædelige besked, at vi er en sund og velstillet klub.

Næste gang klubben skal på vandet, blev aftalt til en tur efter pighvar ved vestkysten i slut maj, start juni 2015, med kyndig instruktør, og vi glæder os, da det jo er vildt hyggeligt 

Knæk & Bræk

Ciccolini

Kbh. 19/6 2011

Det Gule Rev.

Så kom turen til ”det gule rev” en fiskeplads som skulle tømmes for fisk af den sagnomspundne fiskeklub ”korkproppen”

Vi landede i Hanstholm fredag aften, hvor vi blev trakteret med en dejlig cowboy ret, altid dejligt med god mamse med chili.

Sent fredag nat eller tidligt lørdag morgen, om man vil, var korkproppen på benene og klar til at møde havet kl. 04.00 og det er mig bekendt aldrig sket før, men vi havde jo lige en båd der ventede på os, klar til afgang kl. 05.00.

Vi nåede båden i fin tid og humøret var højt, alle havde taget søsygepiller eller plaster til samme, ”just in case” da vi alle var bekendt med at havet godt kunne vise lidt tænder på de kanter, vel ude af havn, gik vi under dæk for at få os vores medbragte morgenbrød og en kaffe og allerede der var vi et par stykker som syntes at båden gyngede lidt vel rigeligt, til trods for at skipper mente at det nærmest var blikstille, anyways, halvvejs i mit andet rundstykke skulle jeg bare op og have frisk luft, jeg kunne se på Kristoff at han heller ikke syntes at det var så skide morsomt, summa summarum, var at undertegnede ofrede sig til havguderne 3 gange og faktisk først blev nogenlunde menneske igen på vejen ind fra revet af, så er det også prøvet.

Selve revet bød på mange fisk, ikke så mange forskellige arter, men nok til at klubben, på nær undertegnede, fangede en del, store som små.

Tilbage i hytten, måtte vi alle kapitulere og snuppe os en lille eftermiddagslur, hvilket så resulterede i meget sen aftensmad, stemningen var rolig og afdæmpet som følge af de mange timer på havet og de få timers søvn natten forinden, så korkproppen tørnede ind i fornuftig tid og sober tilstand, det måtte jo også komme på et eller andet tidspunkt.

Søndag startede med at vi lavede os en lækker brunch, under hvilken vi fik afviklet både kasserens og formandens beretninger, kaseren kunne berette om en sund og veludstyret klub, hvorfor vi da også med det samme besluttede os for at få brugt nogle penge, så næste års tur er på tegnebrættet og hvis alt går vel blive det en uge i Kroatien, nærmere bestemt i uge 38 – 2012 så sæt kryds i kalenderen, formanden roste i sin tale det gode fiskeri vi havde haft og ellers gik talen meget på vores fremtidige ture, der var ikke så meget dunder i talen som der plejede at være, det kunne måske skyldes at formanden var lidt distræt og allerede tænkte på den forestående præmie overrækkelse, hvor han selv var aftager af en af de 2 pokaler der var i spil.

Sædvanen tro blev der, under stor festivitas og tumult, overrakt en pokal for største fangede fisk, og denne gang gik den til Kristoff som faktisk havde haft mulighed for at fange en endnu større fisk, men den kan vi kun gætte om hvor stor den var, men stor det var den, under lidt mindre hujen blev der også overrakt pokal for den mindste og den gik til formanden, som så skal stå for aftensmad fredag på næste tur.

Dette var alt for nu, tak for en dejlig tur i dejligt selskab, glæder mig til næste år.

Storfanger = Kristoff

Undermåler = Formanden

Knæk & bræk.

Ciccolini

Kbh. 12/4-10

SKJERN Å

Weekenden d. 10/11-4-2010 var den weekend hvor foråret satte ind i skønne danevang, og det var også den weekend hvor korkproppen havde sat hinanden stævne på Skjern Å camping, der skulle fiskes laks.

Sædvanen tro startede vi op med et ordentligt foder, menuen stod på kylling i karry, men jeg har nu en lille mistanke om at det var lidt kyllingesushi, da min mave gjorde lidt kneb senere på aftenen, bortset fra det var det en rigtig hyggelig aften, alle var glade for at se hinanden igen, snakken gik lystigt rundt om bordet, primært omkring fangstmetoder til den forestående ”laksemassakre” og alle skævede af og til, til ”Pokalen” som var placeret højt på et skab, vi ville jo, inderst inde, alle ønske at det var os der fik ”trofæet” med hjem til en hædersplads i stuen.

Tidligt, den efterfølgende morgen, måtte vi desværre konstatere at vi nok havde været lidt vel hurtige, med hensyn af titelvalg til vores ” Xtremely early morning coffe manager” da det viste sig at vedkommende tilsyneladende havde mere brug for sin skønhedssøvn end os andre, (seancen gentog jo sig selv igen søndag morgen) hvorfor en titel ændring bør være på sin plads, da det der med at være ”early” åbenbart ikke lige ligger til ”slepy head” Vi kunne dog også konstatere at han faktisk er ret habil i et køkken, sååå måske der ligger en ”cheff” stilling og lurer, ligeledes mangler vi jo også at få sat en etikette på den kære Pingo, da det er lidt uhørt at være medlem i klubben uden en titel, så den må vi tænke lidt over, vi mangler måske faktisk en ”vinkyper / mundskænk” af en art, til lige at holde et vågent øje med det ”pullimut” der bliver kørt ind over grænsen.

Nå, men vi skulle jo også fiske og Skjern Å var i den grad fyldt med vand, så det var lidt svært at få lokaliseret fiskene da de havde for meget vand at gemme sig i, men vi gjorde alle et ihærdigt forsøg, både lørdag og søndag, man begynder så småt at falde tilbage til tanken om en forbandelse over klubben, dog blev der landet en enkelt skalle af gigantiske dimensioner, som udløste æren til at opbevare ”storfanger pokalen” frem til september hvor vi virkelig skal ud og fange fisk, en tur på Øresund er jo næsten garanti for fangst, næsten.

Formandens tale bar præg af at det havde været en lang fiskedag, den manglede lidt tidligere tiders saft og kraft, hvorfor vi da også besluttede at fremtidige taler skal afholdes om fredagen, da en hel dags fiskeri åbenbart er for anstrengende for formanden.

Overdragelse af pokal med dertil hørende festivitas foregik endnu en gang i skandalens skygge, da det tilsyneladende ikke er muligt for vores ” Entertaintment on tour manager” at få ”undermåler” pokalen listet ned fra prydspladsen over kaminen og ud af huset uden Vivi opdager det, men, det må høre op nu! vi ved godt at det er en fantastisk pokal og hjemmet mangler noget når den bliver fjernet, men det er et trofæ man skal gøre sig fortjent til, så AFLEVER!!

Næste tur bliver som tidligere skrevet, til september på Øresund, dato følger.

Storfanger: Formanden

Undermåler: Næstformanden

Knæk & Bræk

Ciccolini

Efterårstur 2009

Weekenden 12/13-09 var endnu en gang hensat til det skønne Sverige, denne gang dog i ”cheff du pommes” til lejligheden, ny indkøbte residens i Krableboda i nærheden af Lønsboda, så det er jo rart at korkproppen nu har en fast base i det sydsvenske, he-he.

Vel ankommet og i godt humør over at gense alle de gæve medlemmer, gik der dog ikke længe inden det så småt begyndte at gå op for alle at dette ikke ville blive en ligeså behagelig og tryk tur som vi var vandt til, en af de vigtigste og mest ubrydelige traditioner i klubben var blevet groft tilsidesat, og det af formanden, som ganske enkelt havde undladt at medbringe bakskuld med til turen, velvidende at dette kunne skabe tumultagtige scener og det der var være, vi var alle dybt rystede over denne lempelige omgang med traditioner fra formandens side.

Katastrofens omfang skulle dog vise sig at tage til i størrelse, da vi skulle indtage aftensmåltidet, som var nænsomt tilberedt af vores ”Extrem early Coffeebrews”var tiden blevet så fremskreden at det var blevet mørkt, hvilket måske var en fordel for nogle da det viste sig at det var en Polsk delikatesse vi skulle om bord i, suppe kogt på komave, yummi, næsten alle fik dog en portion og enkelte flere, smagen var faktisk ikke så ringe.

Vi havde dårligt nok fået lagt skeerne før der sprang endnu en bombe i vores hårdt prøvede klub, en oplysning som fik Roskilde Bank og Stein Bagger til at ligne de rene novicer ud i fup og fidus branchen, det viste sig at ”kasseren” simpelt hen havde oprettet en privatkonto i eget navn og overført alle, jeg gentager, alle klubbens midler til denne konto, der skulle en hel del chilli-vodka med honning til for at kapere disse oplysninger, det blev dog vedtaget at det var en god disposition og pengebeholdningen så faktisk ikke så tosset ud endda.

Det blev vedtaget at næste seance skal foregå på Skjern Å, i april 2010, hvor vi gerne skulle hente en del laks, forplejningen til dette arrangement blev påtaget af formanden og cheff du pommes, hvilket er en del af den regelændring som vi har vedtaget er gældende fremover, nemlig at dem der rent faktisk fanger noget (storfangeren & undermåleren) ikke skal belemres med madlavning og andet fjas på den kommende tur, således at de kan henlede alt deres fokus på fiskeriet, dem der så står for forplejningen er frivillige, men så vidt muligt skulle det gerne gå på tur.

Omkring selve fiskeriet, hvor vi blandt andet besøgte både Ubbasjøn og Strønasjøn, så viste det sig at være en af de bedre ture, da det faktisk var 50% af klubbens medlemmer der fangede noget, noget som formanden ellers havde haft oppe i sin tale, og som han vendte i kraftige vendinger, da han mente at kunne ane en tendens til at nu hvor der ikke var præmier for største fisk, blot æren, så ”gad” man ikke at fange noget, hvilket så afstedkom den nye regelændring hvor fangst = ingen forpligtelse næste tur, vel at mærke om man nu bliver storfanger eller undermåler.

Ud over at der blev landet en del fisk, så var der også nogle af de ærede medlemmer, som mente at vide lidt om hvilke svampe der var spiselige, som brugte noget tid i skovbunden på at finde denne lækre spise, Karl Johan, Kantareller, Fluesvamp osv. Det blev til en del paddehatte som senere blev tilberedt over en sagte ild, tilsat fløde og andet godt, det smagte fantastisk godt, undertegnede mente dog at vi burde gemme en portion, som dokumentation til lægen på skadestuen, hvilket dog heldigvis ikke blev nødvendigt.

Vanen tro er den pompøse afslutning, med overrækkelse af pokaler, henlagt til søndag eftermiddag, og her var vi nok en del der var glade for at det var et afsides, aflukket sted af Sverige vi befandt os i, da det virak og tumultagtige scener der udspillede sig bestemt ikke var for sarte øjne, idet det viste sig at klubben skulle rammes af endnu en katastrofe, der manglede en pokal, behøver jeg sige mere.

Det var svært at holde fokus oven på sådan en melding, men vi fik, på behørig vis, fejret både storfanger og undermåler, og de er som følger:

Storfanger = Formanden

Undermåler = Næstformanden

Vi ses i 2010 på Skjern Å i April til det store laksedrab.

;-))Ciccolini

P.S.

Til Formanden:  HUSK BAKSKULD !!!!!!   

Til On Tour Entertaintment Manager: POKALEN

Vanløse 31/08-08

Den ”royale” tur. KONGEÅEN.

”Wu-hu” endnu en vellykket fisketur i det jydske er vel overstået, og vil nok i nogen grad blive husket for den lystige snak fredag aften om nogle af de store fordele ved at være ansat i SP, på Sjælland.

Entertaintment on tour manager og undertegnede ankom, fredag aften, til den beskedne bolig ved Kongeåen’s vande hvor vi blev hjerteligt modtaget af et par let pyntede herrer og vores Oversøiske tour manager, senere ankom resten af den Sjællandske delegation i form af Cheff du pommes de la cucine og medhjælper, aka ”undrageren”.

Det viste sig hurtigt at sidste turs tordentale fra Formanden vedr. forplejning ikke rigtigt havde haft den ønskede effekt, idet selv samme Formand lagde hårdt ud fredag aften med en ordentlig røvfuld chilli con carne ”mums”.

Efter lange og seje drøftelser om fiskeri på Kongeåen og adskillige forsøg fra Formandens side på at holde tale, og det faktum at chilli con carne giver en naturlig gasophobning i maven, og deraf diverse udsivninger i en sådan grad at det på et tidspunkt var svært at orientere sig, og da den naturlige træthed satte ind, måtte vi alle på et tidspunkt jo tørne ind, og der var undertegnede så heldig at vinde et værelse med dobbeltseng und alles, dvs. en lille frækkert af en mørklødet sydlænding til frit brug.

Lørdag morgen, efter et solidt morgenmåltid, rykker alle mand ned til åen, og kan konstatere at de seneste dages regn havde fyldt åen godt og grundigt op, vi spredes ud over et godt stykke af åen for at fange nogle fisk, men fisken er ikke aktiv om formiddagen i det jydske, så vi nærmer os frokost uden at have fået bid, jeg nævnte lige frokost, som jo traditionen tro er grillede bakskuld, en fantastisk spise, denne gang havde vores seneste medlem aka ”undrageren” medbragt nogle hestekøds frikadeller med diverse krydderier, også en udemærket spise, så efter et beskedent måltid, undertegnede nappede lige 9 stk. rugbrød mit gemyse, blev vi faktisk en anelse trætte og måtte ty til de bløde gemakker for lige at slå mave og samle kræfter inden næste måltid, som vi havde hørt en del om allerede fredag, idet kasseren havde vist sit sande værd og et stærkt kræmmergen da han havde battlet den lokale brugsuddeler og fået fingrene i en luns kød fra en ko, til nærmest foræringspris.

Da vi havde samlet lidt kræfter, og var klar til kamp gik vi atter ned til åen, og denne gang var der mere held i sprøjten, vores Oversøiske tour manager fangede en lille bækørred, som vi fik til forret som sushi med soja og chilli ”lækkert” den var dog ikke lille nok til at blive undermåler, det var der en anden der tog sig af, nok om småfangster, undertegnede havde nærstuderet åens løb og struktur og  med mentaltræning og yogastillingen ”hestens knæ”  forestillede jeg mig hvordan, jeg som fisk ville svømme op ad åen, og nok så vigtigt hvor ville jeg stille mig, og med den viden var det en smal sag at få fisken på krogen, det viste sig at være en ordentlig motherfucker, jeg kæmpede hårdt, på et tidspunkt var den ved at trække mig i åen, så jeg klamrede mig til en betonpille ved broen, da fisken efterhånden havde mistet pusten begyndte jeg at hale den i land, jeg fandt et godt sted, med åben mark, at lande den, jeg hev og sled og endelig lykkedes det at få krabaten ud af vandet, den var mindst 70cm og har nok vejet tæt på 12kg, jeg fik den hevet halvt op på marken, da den kæmpede sig fri af krogen og stak af, jeg var knust og udmattet og måtte straks vende hjem til bopladsen, til lidt aftensmad.

Aftensmaden var et kapitel for sig, man kan kun ærgre sig over ikke at have taget smokingen med så man kunne blive klædt om inden dette pragtfulde måltid, som tidligere beskrevet havde kasseren gjort en rigtig god handel, og når sådan et stykke ko så lige bliver varmet lidt i en kuglegrill, tjaa, tænderne løber i vand bare ved mindet om det, og sovsen ”saucen” eller ”såååsen” super, detaljen med at der ikke var nogen ovn tilstede satte virkelig Cheff du pommes de la cucine på lidt af en prøvelse, da de 4 poser frosne kartoffelbåde skulle tilberedes på grill, lækkert måltid, 5 kokkehuer, så bliver det spændende at se næste turs forplejning, da vi jo har nogle nye ”kokke”.

Under dette suveræne måltid fik vi også fastlagt at forårs turen 2009 går til Øresund, da vi trænger til at få stivet selvtilliden lidt af, vi regner med at det bliver ultimo April, nærmere dato følger, ud over dette blev vi også enige om at efterårs turen højst sandsynligt går til Jezera i September 2009, men det bliver endeligt afklaret på forårs turen, så mød op.

Efter aftensmaden havde Formanden så sin tid, igen et brag af en tale, man undres over at denne mand ikke er i politik, forskellige emner blev berørt, endnu en gang var ønsket om ”back to basic” med i talen, ligesom det atter blev påpeget at vi har et medlem som blot var med på et enkelt togt, for derefter at formumme sig et sted højt mod nord, muligheden foreligger at manden muligvis er blevet fornærmet, hvis han da havde påregnet at noget af det medbragte skulle retur, den går ikke i ”Korkproppen”, vi fortærer alt

Sådan en lørdag aften, hvor der ikke havde været så mange ”gasfremkaldende” urter og grøntsager i maden, til at forpeste udsynet, var det faktisk et fantastisk syn at kigge lidt på nattehimlen, ”det er helt vildt så mange stjerner de har omme i Jylland”.

Morgenmåltid, søndag, denne gang med friske æg, vi håber at der er bedre chancer for bid i dag, da vi begiver os af sted til vandet, aftalen er at vi indstiller fiskeriet kl. 1300 og mødes til frokost og præmieoverrækkelse.

Samlet til frokost ved bostedet, skal dagens fangster gøres op, der blev faktisk taget fisk denne søndag formiddag, alt måleudstyr tages frem, vægt/lineal, og efter diverse kontroverser og beskyldninger ser det ud til at Entertaintment on tour manager er Undermåler og Formanden er Storfanger, men så, trækker den Oversøiske tour manager en fisk frem fra et gemmested på sin ryg og der opstår tumult da det viser sig at det faktisk er den største fisk der er fanget, så i de sidste minutter af fisketuren skifter pokalen hænder, til stor skuffelse for Formanden, og vi andre står måbende og ser til, aldrig har det været så nervepirrende og spændende at kåre en turs Storfanger.

Så her er resultatet af ”Kongeturen 2008”

Storfanger : Oversøiske tour manager

Undermåler: Entertaintment on tour manager

Det har som altid været en super dejlig og afslappende tur med nogle rare gutter og jeg ser frem til noget god mamse og en kanon fisketur i 2009.

Tak for denne gang.

Knæk & Bræk

;-)Ciccolini

Vanløse 09-06-2008

Det  STORE Sandartfiskeri

Fredag d.6/6 ankom vi alle til Holmens Camping, og endnu en gang måtte vi bare konstaterer at hverken Event on tour manager eller International after dinner sweetness suply manager var til stede, hvilket var ret skuffende da vi jo alle kunne huske hvordan der på det nærmeste var optøjer i forbindelse med hvem af de herrer der skulle have hvilken titel, så opfordringen fra de tilstedeværende bliver den at der skal strammes op, og man må få noget mere styr på kalenderen.

Nok om det, vores oversøiske tourmanager stod for aftensmaden på denne solbeskinnede aften ved Gudenåens vande, og han diskede op med nogle lækre ”balkanruller” samt diverse ovnstegte kartofler, dertil blev der konsumeret lidt rødvin, efter maden havde undertegnede medbragt lidt chilli pullimut fra eksperimentalfabrikken i Vanløse og det gled ned, det hele, efterfølgende blev vi også trakteret med diverse chips og gulerødder samt hjemmelavede dressinger fra kasserens hånd.

Det skal ikke glemmes at vi faktisk var vidne til en nærmest blasfemisk opførsel fra kasserens side, da vi var tvunget til at sidde og overvære den eftertragtede storfanger pokal som den stod der og lignede en skændsel, helt vildt ekstremt støvet, formanden gjorde da også opmærksom på at sådan behandles en storfanger pokal ikke, helt anderledes så det ud med den knapt så efterspurgte pokal, den der er lidt mindre, den stod og skinnede om kap med solen, så det var klart for enhver at den ihvertilfælde har haft en fremtrædende plads i det hjem den har overvintret.

Vi har også været så heldige at få et nyt medlem i klubben, Henrik oppe fra kontoret, han har dog ikke rigtigt gjort så meget væsen af sig, så hans kommende opgave/titel i klubben ligger lidt i dvale indtil vi falder over den helt rigtige udnævnelse.

Som aftenen skred frem, faldt de forskellige mere eller mindre seriøse fiskere fra, da de mente at der var brug for lidt søvn, så tilbage til at holde skansen var der kun tordenskjolds soldater tilbage, da undertegnede på et tidspunkt mente at vi også burde tørne ind og få en lille en på øjet, blev det kommenteret fra en meget overrasket Oversøiske Tourmanager, da det jo ikke ”var blevet mørkt endnu” efter at have konsulteret armbåndsuret blev han dog enig om at det måske var ved at blive lyst igen i stedet for, og at det måske var meget godt med et par timer på langs.

Jeg havde vundet den tvivlsomme ære at sove i hytte sammen med vores nye medlem Henrik, som bestemt ikke er stille når han sover, samt Xtremely early morning coffe manager og Cheff du pommes de la cucine, disse to sidste er begge blevet noteret på tidligere ture som nogle meget højtlydende snorketryner, så det var på det nærmeste umuligt at få lukket et øje, på et tidspunkt var de tre herres kadence således at det ganske enkelt ikke var til at høre noget afbræk i lyden, det var bare et langt rallen.

Således friske og veludviklede mødte vi den nye dag over lidt morgenbrød og noget kaffe, der blev snakket lidt strategi og fangstmetoder hvorefter vi drog ned til vandet, og ud i bådene efter vi havde aftalt at vi skulle samles igen ved 13 tiden da der var et ret stort pensum af diverse spiselige ting vi skulle igennem, så hvis det skulle nås måtte vi starte tidligt.

En helt fantastisk naturoplevelse ventede på os der ved Gudenåen, intet mindre.

Da vi samledes igen ved 13 tiden kunne de 2 første fisk fremvises, landet ved henholdsvis formanden og oversøiske tourmanagers fiskegrej, det var et par gedder, hvoraf vi smagte på den ene af dem efter at den havde været en tur på grillen sammen med, traditionen tro, formandens bakskuld, ud over dette blev vi nærmest tæppebombaderet med diverse lækkerier, jeg nævner i flæng, hjemmebagt økologisk rugbrød fra bageren, hjemmelavet tunsalat, hjemmerøget laks plus diverse lækre pølser.

Efter dette overdådigt lækre måltid, var trangen til en bette lur meget stor hos adskillige af klubbens medlemmer, så det var et affolket felt der drog til søs for at snuppe lidt mere fisk fra Gudenåen, efter et par timer uden bid blev vi, heldigvis, nødt til at sætte Kasseren i land, da han havde lidt mamse der skulle forberedes inden aftenskafning.

Således lettet for vægt, sejlede Henrik og undertegnede direkte over på den anden side af åen, og lagde os i læsiden ved nogle siv, vi var dårligt kommet på plads før Henrik udbryder ”Hold da kæft, jeg har bid, hvad fanden skal jeg gøre?”  Vi bevarede roen og det kølige overblik, og ved fælles hjælp fik vi læsset kræet indenbords, hvor Henrik viste sit dræberinstinkt og smadrede kraniet på fisken med en fyldt øldåse.

Se sådan gik det til at debutanten fik en fisk på første tur, sejt.

Udmattede efter dagens strabadser ankom vi omsider til hytterne, hvor Kasseren virkelig havde sat trumf på i forbindelse med madlavningen, det var simpelthen det mest overdådige traktement der nogensinde er blevet serveret i denne klub, det var en 3retters menu, portionsanrettet forret, portionsanrettet hovedretter og selvfølgelig portionsanrettet isdessert, ingen tvivl om at der gemmer sig en lille mesterkok i kasserens mave, som sagt, så var det virkelig delikatesser vi fik denne aften, så da maden var færdig sad vi bare der og kunne dårligt nok vrikke med ørene, hvilket fik en nærmeste rørstrømsk formand på banen med en, for ham, lang tale, omhandlende de vigtige fundamentale værdier og et stort ønske om at vende tilbage ”back to basic” som han sagde, da han mente at gourmet trenden var ved at tage overhånd, og vi blev da også enige om at mindre godt kunne gøre det, men ikke meget mindre.

Så der blev sagt tidligt godnat denne aften, da folk bare sad og stenede med vildt oppustede maver og dårligt nok gad og bevæge sig ind i hytterne.

Søndag, sidste fangstdag, morgenmad, oprydning i hytterne og så i bådene, vi fiskede hele formiddagen uden det store held, da vi besluttede at sejle ”hjem” blev vi enige om at prøve at trolle på hjemturen, og kl. 1255 var der tumult i båden da Kasseren pludselig fik hug, begge årer blev omgående slået i bak, båden blev holdt i ro, alle øvrige stænger samt årer var taget indenbords, således at der var plads og ro til at fighte det der siden hen viste sig at være største fisk.

Efter vel overstået frokost hvor vi ”bare” fik lidt rester fra gårdsdagens festmåltid, nåede vi jo så frem til kåring og præmieoverrækkelse, og det foregik i forholdsvis god ro og orden, der var blot optræk til en mindre kontrovers, noget med 70g. og en udtørret fisk, men resultatet blev som følger:

Point konkurrence:   1. plads : Kasseren

                                  2. plads: Oversøisk Tourmanager

                                  3. plads: Henrik

                                  4. plads: Formanden

Hvilket giver følgende forplejningsansvarlige til næste tur:

Storfanger: Kasseren

Undermåler: Formanden

Knæk & Bræk

Ciccolini

Nivå 8/9 September 07

Efterårstur.

Så kom endelig turen hvor forbandelsen skulle hæves over den ellers så traditionsrige klub ”Korkproppen” vi havde henlagt fiske området til Øresund, da vi havde sandfærdige lystfisker historier om at man ikke kunne undgå at fange noget i dette vand, så vi var spændte da vi ankom i spredt orden fredag aften til Nivå Camping og der blev lagt strategier for den forestående storfangst, nogle holdt deres kort tæt til kroppen, angående udstyr og lignende.

Kl. 0530 holdt vores nyeste medlem ”Krystoff” endelig op med at snorke, blot for at stå op thi nu havde han jo fået en god nats søvn og trængte så forfærdeligt til en kop kaffe, så da vi troede at vi måske kunne nå at få bare ½ time i drømmeland, så tog kaffemaskinen over der hvor Krystoff holdt pause, men, der er jo som bekendt ikke noget der så skidt at det er godt for noget andet, så nu havde vi fået os en ”Xtremely early morning coffe manager” hvilket forpligter, det er nu meget rart at der er frisk kaffe når man springer ud af køjen, parat til dagens dont.

0700 kastede ”Havhesten” trosserne og vi forlod Nivå krigshavn, undervejs ud til de gode fangstpladser havde formanden medbragt lidt mamse til et morgenbord, og så var vi ellers klar til det der skulle vise sig at blive en historisk dag for ”Korkproppen”

Alle ombord på ”Havhesten” fik bid, og på et tidspunkt var vi lidt nervøse for om kutteren kunne klare tonnagen, og euforien var næsten til at tage og føle da alle bare landede den ene sild efter den anden, og da var det at strategierne begyndte at gøre sig gældende og undertegnede havde lige nærlæst det der nye pointsystem der var indført, så der blev målrettet gået efter de gode point, dvs. makrel, og ja, der blev fakertalt landet et par go’e  stykker af slagsen, andre koncentrerede sig om noget så nemt at fange som torsk, hvilket i den sidste ende viste sig at være et snedigt træk.

Omkring frokost lagde vi atter til i Nivå, og nu var vi møgsultne så grillen blev tændt og formanden diskede op med et lækkert frokostbord samt, selvfølgelig, de superlækre bakskuld som hører sig til.

I forbindelse med frokost arrangementet blev vi præsenteret for en ny trend i klubben ”præmier” og det faldt så heldigt ud at vi sjovt nok fik en præmie alle sammen, super ide’

Noget senere på eftermiddagen, efter en hel del planlægning og eftertænksomhed, besluttede vi os for at tage i den nærliggende sø for at kæmpe med lidt fisk, når nu der bliver skrevet ”kæmpe” så er det faktisk sandt, for undertegnede kæmpede en så voldsom kamp at det kostede det yderste af spindestangen, den knækkede simpelthen under forsøget med at hente en fisk, andre var langt heldigere, eller?? for det var faktisk på denne tur til søen at ”undermåleren” blev fundet.

Tilbage i hytten, klar til aftenskafning, hvor formanden, i kraft af at han havde fået lov til opbevare ”Pokalen” skulle vise sit vær som køkkentrold, og trylle det kunne han, mums et lækkert aftensmåltid, i den forbindelse blev undertegnede fejret med pump og pragt og gaver og ikke mindst hjemmelavede lagkager ”Må jeg i den anledning have lov til at sige jer alle tak for en dejlig fødselsdag”

Aftenen forløb nogenlunde, til trods for at flere af os led voldsomt under fraværet af vores ”lader” til kaffen, så vi må opfordre vores ” International after dinner sweetness suply manager” til at planlægge ferie/familie/fester og sygdom lidt bedre i fremtiden.

Senere på aftenen nåede vi det punkt der omhandlede kommende ture, og det blev vedtaget at næste års forårs tur bliver til Silkeborg og det bliver den første week-end i Juni og formanden sørger for både, efterårs turen bliver en rigtig nostalgi tur, ”back to basic” turen henlægges til konge åen og her er formanden igen i spil med hensyn til hytter, tidspunktet forventes at blive ca. September, den næste store tur forventes at blive til Spanien i September 2009 og er lagt i de trygge hænder på vores ”oversøiske tourmanager”

Et punkt vi ikke må glemme er det altid festlige indslag når nye medlemmer skal have deres titler, og her havde vi jo en der lå lige til højrebenet som tidligere beskrevet, så under stor festivitas modtog ”Snorky Krystoff” sin nye titel: ” Xtremely early morning coffe manager”

Sidste dag på sundet var en blæsende affære og der var et enkelt medlem af klubben som måtte opleve den fornemmelse det er, som den eneste ikke at fange noget som helst, vi andre landede stadig fisk men, det forspring der var rullet ud på første dagen var for svært at indhente og da skipper så syntes at han lige ville vise os hele sundet, ja så gik tiden med det.

Vel i havn igen, skulle vi lige have lidt frokost, og igen blev vi overrasket idet formanden havde fremtryllet alt hvad man skulle bruge for at lave en rigtig beskidt hotdog ”super”.

Vanen tro, det sidste punkt på fiske turen, kåring af turens diverse talenter/lykkeriddere, og denne gang havde vi et nyt pointsystem som også skulle prøves af, så under stor tumult og råben og skrigen og fintælling og eftertælling nåede vi endelig frem til målet, så her er resultaterne af ”Tour de Nivå 2007” og jeg vil da lige indskyde at jeg glæder mig og allerede er lidt småsulten ved udsigten til næste turs forplejning, da det jo som altid er ”Storfanger” og ”Undermåler” der står for den del af sagen,  uuhhmmm.

Fiske konkurrence på point:

1.plads : Kasseren

2.plads : Næstformanden

3.plads : Sekretæren

Hovedvinderen

”Storfanger” :  Kasseren

”Undermåler” :  Oversøiske tourmanager

Slut for denne gang

;-) Ciccolini

Ætran d. 2/3-06-2007

Forårstur/Generalforsamling

Så var der atter samling ved Ætran i den traditionsrige fiskeklub ”Korkproppen” og denne gang var det faktisk lykkedes os at hverve 2 nye medlemmer: Erik Poulsen og Mikael Holmberg, velkommen til, det viste sig snart at den ene af de to faktisk fangede en del fisk og også slutteligt måtte snuppe en af pokalerne med hjem, mere om det senere.

Ankomst fredag aften, ”cheff du pommes de la cucine” har tændt op i grillen og jeg har medbragt lidt mundgodt hjemmefra i form af nogle pølser som hurtigt kommer på grillen.

For at højne den kulinariske standard en anelse, ”og sætte en eventuel kommende storfanger under pres” har jeg også vimset rundt i køkkenet i Vanløse iført forklæde / skåneærmer og fremstillet lidt lækkerier, så nu er standarden lagt mine herrer.

Selvfølgelig havde jeg også kæmpepokalen med ”den man får når man er storfanger” og den blev placeret standsmæssigt korrekt , øverst oppe på fjernsynet, således at alle kunne se hvad det var kampen stod om, det smertede lidt da den blev fjernet fra prydpladsen over kaminen i Vanløse og det krævede også en del overtalelse af fruen at få lov til at fjerne dette unikum fra hjemmet.

Lørdag, første dag på fangstpladsen, vi sætter endnu en gang vores lid til vores Oversøiske tour manager, som mener at vide at vi skal ned og tage fisken kl. 05.00, jeg tror bare at nogen havde glemt at fortælle fisken det samme, fordi der var bare ikke nogen, det har dog aldrig holdt et standhaftigt medlem af korkproppen tilbage, så vi fiskede på livet løs, indtil vores slatne mavesække slog højlydt mod rygsøjlen, da var det tid til skafning, og traditionen tro havde formanden medbragt den udsøgte delikatesse hjemme fra det store Vesterhav ”bakskuld” og vores egen Cheff du pommes de la cucine havde fået ild i grillen og man må sige at sådan en dag i fri giver en god appetit og det er jo dejligt.

I løbet af eftermiddagen skiftede vores ene nye medlem taktik og blev voldsomt aggressiv overfor fiskene idet han fiskede med nogle meget små kroge, resultatet udeblev da heller ikke, vi holdt op med at tælle da han havde landet 8 stk. skaller, ingen af dem over 20 cm.

Aftenen nærmede sig, og der var stor aktivitet i klubben da vi naturligvis skulle se fodbold, stor var bekymringen dog da vi måtte sande at en stueantenne ikke kunne trække TV2 helt op til Ætran, og på det nærliggende hotel havde man ikke den svenske kanal som sendte kampen, der blev taget en hurtig beslutning, generalforsamlingen blev udskudt nogle timer og vi tog ind til byen på en lokal pub som sendte på storskærm, der så vi så kampen, skandale.

Generalforsamlingen blev afviklet lidt forsinket men i god ro og orden, formanden bød vanen tro velkommen, specielt til de nye, hvorefter kasseren fremlagde budgettet, det så godt ud, derefter gik vi fluks i gang med drøftelser om næste arrangement som var forudbestemt til enten Køge Bugt eller Øresund, kasseren vil undersøge mulighederne for eventuelt Veen som base til lidt fiskeri i Øresund.

Under denne komsammen var de nye medlemmer ikke sene til at gøre sig til, og fremvise deres færdigheder, der var nærmest tumultagtige optøjer omkring titlen som ”International after dinner sweetness suply manager” da Erik faktisk havde de bedste kort på hånden og faktisk besad titlen, da pludseligt, Holmberg rejser sig og smider en pose ”lader” på bordet, efter en hurtig og heftig ord udveksling, er alle dog enige om at Erik er vores nye ”International after dinner sweetness suply manager” Holmberg havde på daværende tidspunkt allerede gjort sig fortjent til titlen af ” Event on tour manager”  ud over disse nye tiltag viste vores bedste Tibi sig at være en fortrinlig ”Entertaintment on tour manager”.

Da vi havde fået styr på titlerne gik vi straks til næste punkt, som var forslag til den næste store oversøiske tour, det blev til at vores  Oversøiske tour manager checker priser og muligheder får ”malle” fiskeri i Spanien, det skulle efter sigende være nogle store MF’er.

Da vi således var nået igennem det der var og der alligevel ikke var mere single malt, kunne vi jo lige så godt krybe på køjen, dog skulle vores Oversøiske tour manager lige have en ”slutter”, som han da vist lige nåede at få et enkelt søb af , og så gjorde han opmærksom på at han ihverttilfælde skulle ned og fiske næste morgen, tidligt, i øvrigt, sammen med kasseren.

Det der med at stå op meget tidligt for at fiske er voldsomt overvurderet, tror jeg, for de friske fyre var ikke helt så friske, så den blev trukket lidt, inden vi fik rømmet hytten og drog ned til fangstpladsen.

Denne vores sidste dag, var dagen hvor formanden valgte at slå til, der var nærmest ærefyldt stilhed da han landede fangsten på broen, da vidste vi alle hvad vi oppe imod, og det stak i hjertet da jeg instinktivt vidste at lige der forsvandt pokalen til Esbjerg, vi forsøgte bravt med alle de remedier vi havde til rådighed, men lige lidt hjalp det, vores Oversøiske tour manager forsøgte endog på et tidspunkt (et meget langt tidspunkt) at trække nogle torsk i land på bredden af Ætran, dog uden held.

På et tidspunkt skulle vi jo have noget mamse igen, og denne gang stod den på gode oksebøffer på grill med dertil hørende salat og hjemmebragt ciabatta brød.

Vel overstået fisketur afsluttes med ceremonien hvor der skal deles nogle pokaler ud, og midt i seancen bliver vi forstyrret af en ”jønsson” der kommer med sin bette fisk der skal på vægten, det er bare en lille laks på 8,7 Kg. denne lille afbrydelse forhindrede dog ikke de jubelscener der udspillede sig vores øjne da vi sat navn på alle pokalerne, stort tillykke til de nye indehavere af pokalerne.

Således sluttede touren til Ætran i år.

Nye titler:

Entertaintment on tour manager = Tibi

International after dinner sweetness suply manager = Erik

Event on tour manager = Holmberg

________________________________________________________________________________

Storfanger = Formanden

Undermåler =  International after dinner sweetness suply manager

Undermålerpokal “den gamle” til evigt eje =  Entertaintment on tour manager

;-) Ciccolini

Jezera 23/9-06

Klubmøde i Kroatien

   Så oprandt endelig tiden hvor den sagnomspundne fiske klub ”Korkproppen” drog til Kroatien for at fighte kæmpefiskene i det Adriatiske hav, flyveturen derned gik fint når lige vi ser bort fra et par ekstra timer i Wien.

   Vel ankommet til Split blev vi modtaget af kasseren og vores oversøiske tour manager, da vi stod der på p-pladsen benyttede formanden sig af chancen og bød os alle velkommen og ønskede os alle det bedste for den forestående tur.

   Efter ca. 1 times kørsel nåede vi til Jezera, en fantastisk smuk og idyllisk lille fiskerby, de fleste af os blev indlogeret hos ”Sime” en meget rar mand med en masse godt i kælderen, da vi havde smagt lidt på ”Sime’s” lokale drue tog vi hen til Sten’s lejlighed, hvor vi satte os på terrassen og nød en stille pilsner, hvor formanden igen tog ordet og denne gang i lidt mere formelle vendinger lovpriste den forestående storfangersejlads, derefter fulgte en heftig debat, hvor vi lagde vores lid til de personer i klubben som var hjemvante i havnen og vidste hvad det var for fisk vi kunne møde, og ud fra det blev vi enige om hvilke fiske arter der skulle tælle med i konkurrencen og hvilke arter der ”blot” var madding, efterfølgende gik vi ned på restaurant ”Kandela” hvor vi fik noget rigtigt lækkert mad, da vi jo havde en plan vi skulle overholde spadserede vi derfra og over på ”Toni’s” men på grund af træthed/jetlag/forventning var der vistnok ingen der holdt den fastsatte kvote, så vi måtte på køjen.

   Endelig, første fiskedag i en biggame båd, det var spændende, vi skulle sejle lidt over 1 time for at komme ud til fiskene, sejltiden blev bl.a. brugt på at trække lod om hvilke rækkefølge vi skulle fighte fiskene i, undertegnede var førstekæmper.

   Da vi nåede ”fangstpladsen” gik vi omgående i gang at med rigge stænger til og justere fightersele så den passede (fantastisk fornemmelse) og så skulle der jo lige fabrikeres noget sardinmos som skulle kastes i havet som lokkemad ”mums” så var der ikke andet at gøre end at vente på kalorius.

   Dagen gik, vi fangede intet, det blæste kraftigt op sidst på eftermiddagen og skipper fandt det klogest at stikke næsen hjemad, på hele hjemturen havde vi en galionsfigur i form af en gæst vi havde med på turen (vores tidligere domestic event manager) han havde brugt dagen på at teste om det øl vi havde med nu også var godt nok, så der stod han ude i stævnen og råbte ”I am king of the world” hele vejen tilbage til Jezera.

   Hjemme på havnen kunne vi konstatere at ingen havde fanget noget, og dog, for det viste sig at teamet på ”white Shark” havde trollet lidt på vej ud til fangstpladsen og de havde faktisk haft lidt på krogen, men ikke noget at tale om forstås, en lille hornfisk (madding) og en søpølse, som formanden havde landet, jeg tror nu nok at han gerne havde været den fangst foruden..

   Et varmt bad senere sidder vi bænket på Kandela til endnu et praktmåltid, samtalen drejer sig forståeligt nok om vejret og den manglende fangst og så selvfølgelig formandens pølse, efter endt skafning traver vi igen langs havnen over på Toni’s og denne gang er det alt det friske havluft vi har fået i løbet af dagen der gør udslaget til at heller ikke denne aften kan vi få brugt vores kvote.

   Dag 2, ifølge vejrudsigten vil vinden løje lidt af op ad dagen, så vi beslutter at vi tager ud og troller lidt ved de omkring liggende øer, vi har ikke sejlet ret længe da det viser sig at der er masser af fisk (til madding vel at mærke, ikke konkurrence fisk) så vi bliver introduceret i hvorledes man fanger fisk med sytråd, sært.

   Pludselig, da undertegnede har fighter tur rykker det voldsomt i en af stængerne, der skal tages hurtige beslutninger, der er ikke tid til at komme i stolen, så jeg vælger at fighte fisken stående uden fighter sele, en risikabel beslutning, men når naturen raser og viser sit grimme ansigt er det hurtighed og iskold beregning der gør udslaget, jeg lander min første fisk nogensinde i hele mit liv (et stort øjeblik) en ordentlig krabat af en hornfisk, ca. 35 cm. desværre er det jo blot madding da vi jo stadigvæk er på jagt efter en af de store.

   Omkring middagstid løjer vinden så meget af at vi vælger at tage ud til fangstpladsen igen, havguden er måske med os, så vi ofre alt hvad vi har lært af sardinmos og good luck shit ja vores gæst ofre sig endda på sin helt egen måde, men lige lidt hjælper det, der er bare ingen fisk.

   Vel hjemme på havnen igen må vi bare konstatere at endnu en ”korkproptur” er gået uden fangst, man må undre sig, gad vide om det er fordi ”nogle” af klubbens medlemmer har forbrudt sig mod klubbens vedtægter og har slæbt kvinder og børn med på fisketur, eller om der er nedkaldt en forbandelse over klubben så vi måske skal over i noget voodoo eller lignende.

   Sidste aften på Kandela til endnu et overdådigt måltid, tonen er mere alvorlig, bestyrelsen må træde sammen i enerum, hvorfor vi andre bliver bortvist til Toni’s, der skal drøftes regelændringer, grundet den manglende fangst er det pludselig maddingsfangsterne der er konkurencefisk, vær venligst opmærksom på at der står fisk ikke søpølse, efter endt votering dukker bestyrelsen langt om længe op hos Toni,s, man er nået til enighed.

   Under stor festivitas og festlig tumult bliver der uddelt pokaler, nye pokaler, vel at mærke, og det falder så heldigt ud at denne turs storfanger bliver undertegnede og turens undermåler den snupper Tibi, under den efterfølgende ståhej forsøger alle at leve op til den planlagte kvote, men det var vist kun vores  oversøiske tour manager og gæst der kunne klare mosten.

   Sidste dag i Kroatien, en god gang morgenmamse derpå en svømmetur i det krystalklare vand, så går turen hjemover, summasumarum, en fed tur, en på opleveren, bare synd at den ikke lige kunne krydres med bare en enkelt lillebitte tun på ca. 50 kg.

   Undermåler Kroatien d. 23/9-06 : Tibi

   Storfanger Kroatien d. 23/9-06 : Ciccolini

Slut for denne sæson vi ses på Ætran i 2007, og der fanger vi noget!!

Ciccolini

Djursland  30/4-06

Forårstur/Generalforsamling

Fredag aften, vel ankommet til Knebel startede vi med en let anretning af kylling og sparreribs med pommes frittes, efterfølgende var der dvd show på det medbragte mediacenter, vi så en film om ”trolling” i skandinavien og jeg må nok tilstå at jeg efterhånden er tilbøjelig til at tro det muligvis er filmtrick når vi ser hvor store fisk de hiver op i danske farvande.

Aftenen sluttede forholdsvis roligt da vi jo skulle op tidligt næste morgen og ud på vandet for at fange nogle af de store.

Lørdag morgen må vi jo så desværre ”igen” konstatere at vores Domestic Event Manager havde fået et illebefindende, hvorfor han vælger at blive på land og holde lidt øje med værelserne, vi andre fordeler os på de 2 både vi har til rådighed og stikker til søs, vi ”troller” hele vejen ud til fyret på helgenæs og har følgeskab af nogle legesyge marsvin som går meget tæt på båden, i løbet af formiddagen står det os klart at fiskene vist nok har gemt sig for marsvinene, men også for os, Ole er dog så ”u”heldig at fange en lillebittebittebitte fladfisk af en art, hvilket bringer ham i en sådan situation at han muligvis kan hædres som ”undermåler”.

Vi søger tilbage til basen og får os en sen frokost, vanen tro har formanden medbragt en stak gode fisk fra hjemegnen som lige bliver varmet lidt på grill og så er det bare mums.

I forbindelse med vores frokost var der lidt ventetid inden vi alle kom i land og den ventetid brugte formanden og kasseren på at kigge i en flaske og jeg tror de misforstod budskabet lidt for der stod ”en enkelt”. Nok om det, efter frokost tog vi atter i bådene, Ole blev dog hjemme, da han ville foretage lidt indkøb og noget til aftensmaden, vores Domestic Event Manager var blevet så frisk at han også var med på vandet, efter ganske kort tids fiskeri lander formanden en ordentlig krabat af en rødskrubbe på ca. 35 cm på båden hvilket selvfølgelig udløser jubelscener.

Da vi alle atter er samlet på land må vi erkende at formanden vistnok har festet lidt for meget over sin fangst, hvilket gav sig udtryk i at han brugte en del ukvemsord.

Inden den forestående generalforsamling skulle vi have en lille smule at spise, og der viste Ole jo så sit sande værd som køkkentrold, hvilket straks indbragte ham den fornemme titel af :                    Cheff du pommes de la cucine . Umiddelbart efter skafning gik vi direkte til Generalforsamlingen.

Som vanen byder blev denne skudt i gang af en oplagt formand som holdte en kanon tale, men af hensyn til sarte øjne og formandens omdømme vil jeg her blot fremhæve de vigtigste punkter altså selve essensen i formandens beretning : Velkommen , skål, tak.

Derefter drøftede vi hvorvidt vores Domestic Event Manager skulle have lov til at deltage i årets oversøiske tour da han desværre har valgt at forlade SP i utide, det blev vedtaget at han kan deltage men med rettigheder som gæst, det bliver et stort savn for både Korkproppen og SP.

Det blev vedtaget at en turs undermåler og storfanger planlægger næste Domestic Event, det blev ligeledes vedtaget at næste tour bliver til Ætran ca. maj 2007 samt at vi skal have en efterårstur til Øresund/Køge bugt ligeledes 2007 .

Vi bliver også enige om at det er tid til at anskaffe nogle nye pokaler til henholdsvis undermåler – storfanger, dette var en opgave som vores cheff du pommes de la cucine påtog sig, ligeledes blev vi enige om at, efter ens navn har været på pokalen 3 gange får man pokalen til ejendom.

Efterfølgende gennemgik vi tidsplanen og de nærmere omstændigheder omkring vores tur til Kroatien til September.

Generalforsamlingen sluttede i god ro og orden.

Da formanden var blevet lidt træt og trængte til en lur listede vi andre ind filmstuen hvor vi så films fra big game fiskeri i Kroatien, vi glæder os alle meget til turen, det bliver vildt spændende.

Søndag, sidste dag på vandet, absolut intet bid , hvilket bragte os i den situation at denne tours undermåler – storfanger blev fundet ved lørdagens fangster.

Præmie overrækkelsen foregik under højlydt bifald og jubel, og begge takkede for kampen:

Undermåler 30/4-06 = Cheff du pommes de la cucine

Storfanger 30/4-06 = Formanden

Dette var alt fra randen af Mols bjerge for denne gang, vi ses i Kroatien hvor vi forhåbentlig får noget mere på krogen.

Ciccolni.

Beretning fra Kasseren i "Korkproppen"

                                                                                                                                                                            Hørsholm 9/3-06

Jeg har lige haft møde med alle vores revisionsselskaber der er ansat til at holde styr på det ”Korkproppens” store regnskab....??!!..hmm..

Vi er 10 fuldt registerede medlemmer.

Status pr. 28/2-2006

Kassebeholdning

Kr. 67.731.40

Beregnet beholdning pr. 31/8-2006 (altså lige før Kroatien tur 21-24/9-2006)

Kr. 88.431.40

(dog minus omkostninger til forårstur 2006, ca. 10.000 afhængig af antal deltagere)

Altså pr. 31/8-2006

Ca. Kr. 78.431,40

Knæk og bræk

J

Kasseren

Falkenberg 10-11/9-05

Klubmøde i korkproppen

Mødet sprang i gang, da vi alle sad trætte og udmattede på terrassen, efter en lang dags udmarvende fiskeri på Ætran.

Efter en kort indledning fra formanden kom vi til det punkt der hed planlægning af oversøisk tur, vi kom hurtigt til enighed om at det skulle være en tur til Croatien ultimo september 2006, den videre arrangeren med exakt dato fly/bus/overnatning mm. blev tryk lagt i hænderne på vores næstformand, kassere og oversøiske tour manager, ud over det vedtog vi også at der skal være mindst en tur om året i hjemlige farvande, og den vil selvfølgelig blive planlagt af vores domestic event manager, deadline for en exakt dato for den første tur i 2006 blev fastsat til 01-02-2006.

Af hensyn til den økonomiske byrde ved eventuelt nye medlemmer i klubben vedtog vi at man som udgangspunkt ikke kan deltage på den til enhver tid planlagte oversøiske tur, men det kan selvfølgelig drøftes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Yderligere var der et stort ønske om en lidt mere struktureret mødeform, således at det f. eks kunne være rart med en indkaldelse, en agenda og måske nogle faste terminer for diverse events, alt dette ville vores udmærkede formand tage sig af.

Mødet sluttede i god ro og orden uden den helt store tumult, hvorefter vores inviterede gæster kørte efter mad (pizza) da Ætran desværre havde vist sig fra sin fedtede side og vi ikke havde fået noget bid, efter det overdådige måltid fik vi os en enkelt kop kaffe eller to og så var det ellers med at komme på køjen så vi kunne være klar til at battle kæmpelaksen den efterfølgende dag, vores oversøiske tour manager var dog så tændt at han valgte at sove med tandbørsten i hånden så han var klar til lynhurtig udrykning straks fra morgenstunden.

Til trods for de gode intentioner var der desværre heller intet at hente i åen om søndagen, slut fra Ætran tour 2005.

Ciccolini.